Et Ungefællesskab

BE Free

Vi giver unge værdi

Nærvær, tid og fællesskab.

Vores værdier

Be Free er et fællesskab, hvor unge bliver mødt, som de er. Det foregår på deres præmisser, vi lytter, giver tid, fordømmer aldrig, eller er “bedrevidende”. Vi fokuserer på det ressourceorienterede liv i den måde vi møder de unge på: i vores samtaler, i vores tilgang til aktiviteter og i den mad vi serverer. Hele vejen rundt i ord og handling, viser vi at de unge har værdi.

Vi taler ikke bare, vi deler liv. Vi gør det lækkert, viser de unge er noget værd. F.eks. helt konkret gennem at vi selv bager burgerbollen i vores Unge Folkekøkken. Det er noget vi har lagt kærlighed og sjæl i, vi forkæler dem! Ved at de unge oplever vi giver dem værdi for den de er, og ikke det de kan, giver os tid til at lytte til dem, viser at de har betydning, oplever vi at deres selvværd og selvtillid stille og roligt vokser.

Nærvær skaber

livskvalitet

Vores fokus er at højne unge menneskers livskvalitet, da mange af dem er underlagt en hård præstationskultur.

vores filosofi

at være i samme tid og sted hvor de unge er

Foreningen som arbejder for det relationære bånd med de unge.

om Be free

Be Free er et fællesskab for unge mellem 15-25 år, og har været i Roskilde siden 2013 og på Ydre Nørrebro siden 2019. 

Vi er en frivillig forening, som fundraiser til alt vi laver. Vi ønsker at give unge værdi, styrke deres selvværd, identitet og livsduelighed. Vi ønsker at rumme mangfoldigheden af unge; – det har ingen betydning om du arbejder i Fakta, går på KU med 10 i gennemsnit eller er hjemløs. Be Free ønsker at unge på kryds og tværs af samfundslag, etnicitet og privilegier mødes og skaber bånd gennem kreativitet, sport, brætspil og måltider. At lige meget om de har haft den bedste barndom eller har haft en virkelig hård start på livet, er det ikke det, som definerer hvem de er og hvordan deres fremtid skal se ud. Vi ønsker at invitere unge ind i et rummeligt fællesskab, hvor vi har fokus på deres ressourcer, og lader alt andet vokse ud fra dette. Vi ønsker at være nærværende voksne, som stiller os selv til rådighed til at give vores tid og ressourcer til at de kan opleve at der er nogen, som vil dem. Et tilbud om at uge efter uge at være autentiske, og give alt hvad vi har i os, til at lytte, holde af, og gøre alt hvad vi kan, for at vandre sammen med de unge. Vi har ingen skjult aganda, men ønsker bare at stille os til rådighed, ift. hvad de unge oplever er deres behov. Dette gør at vi når ind til selv de unge som har oplevet så mange svigt, og derfor ellers umiddelbart kan virke lukkede eller “hårde”. Ud fra den tillid de får til os, får vi mulighed for at være en bro ind i samfundet igen.

Vi sætter en stor ære i vores tilgang med de unge

Lyt. Spis. fælleskab. Repeat.

Lad os holde kontakten

+45 50 39 25 25

info@befree-ung.dk

alt om os

INFO

”At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der."
Søren Aabye Kierkegaard
Teolog og Filosof

#Et fællesskab med dyb respekt for det menneskelig bånd

Sammen kan vi gøre mere for de unge

åbningstider

Nørrebro – Tinyhouse & Pavillonen + ungefolkekøkken

Tirsdag og torsdag kl. 16:00 til 21:00

Roskilde – Musicon

Ingen faste tider. Løbende aktiviteter bliver offentliggjorte på vores sociale medier.

Hold øje med vores Facebooksider – Befree-Norrebro og Befree-Roskilde – for at være opdateret med aktiviteter og events. 

 

Rummelighed skaber

forståelse

Vi tror på at forståelse for andre mennesker kommer, når vi giver plads til og rummer hinanden.

Mødesteder på Nørrebro

I 2019 fik vi en drøm om at få et TinyHouse, hvor vi som fællesskab havde mulighed for at komme ud, hvor unge er: på pladser, i parker og gaden.
Vi fik tilbudt at få en brugt mobilscene. Den har nu været på værksted og traileren er nysynet.
Sidste fase har været at indrette vores TinyHouse indvendigt, som nogle frivillige har stået for, og i september 2020 holdt vi indvielse på Den Røde Plads.
Søren Kierkegaard siger så præcist: ”At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der.” Og det er det vi oplever vi nu har mulighed for med vores Tinyhouse: at møde unge hvor de er, både fysisk, men også mentalt. Vi har åbent ugentlig plus ekstra workshops og events. Vores Tiny house er både tænkt som et sted de unge lige kan komme forbi, få en kop kaffe, varm kakao eller nybagt brød, – spille et brætspil, få en snak, – eller være med til workshop i parkour, som vi holder på pladsen, til basket eller fodbold i hallen mm.
Vi vil med vores Tiny House gerne være til stede der hvor de unge er og føler sig trygge. I stedet for at de skal komme til os, – kommer vi til dem, – og bliver en naturlig del af miljøet på Den Røde plads. Vi bruger workshops og aktiviteter til at skabe en uformel ramme for fællesskabet

I Unge Folkekøkkenet har vi siden start 2020 tilbudt mad og fællesskab på ugentlig basis, hvor det koster 30 kr for dem der kan betale, og ellers er gratis.
Be Free har fået lov til at råde over det lille serveringshus, som står på Lygten v. Nørrebro st. Det har tidligere været brugt af en café, men den gik konkurs i 2019 og vi har nu fået lov at overtage det. Så det er dette serveringshus, lige ved Nørrebro station, som vi er begyndt at bruge til at holde unge folkekøkken. Der mangler i den grad et tilbud om mad til unge, som af mange årsager har svært ved at få deres økonomi til at strække efter de er flyttet hjemmefra. Disse unge vi ønsker at række ud til, ”er helt almindelige unge”, men som står under svære forhold, lider af angst, selvmordstanker, er selvskadende, er uden job eller uddannelse, og som ikke har noget netværk til at hjælpe dem. Vi kender flere som før har nærmest sultet sig selv de sidste 1-2 uger af en måned. Vi gør meget ud af at servere hjemmelavet lækker mad . Vi vil ikke bare være dem der langer suppe over disken, men vi vil også gennem maden vise at vi giver de unge værdi. Det er det der driver projektet, at være ressourceorienteret hele vejen rundt. Her oplever vi også et rigtig stort ønske om at involvere sig som bruger frivillig. Vi får så meget god respons på, hvor fedt et projekt det er vi laver, og ret mange vil gerne være med og hjælpe til.

Mødested Roskilde

Be Free startede sit virke på Musicon i Roskilde i 2013. I dag opererer Be Free hovedsageligt på Nørrebro, hvor de fleste aktiviteter er blevet afviklet siden sommeren 2022.

MEN! – Lejlighedsvis er Be Free stadig at finde i Roskilde, så hold øje med nyheder om aktiviteter/events/happenings på Facebook.

Længe åbent onsdag

Én onsdag om måneden har vi åbent til kl 22. Her samles vi om et godt måltid mad, har spil, aktiviteter, workshops eller ture, alt efter årstid og interesser. Her kommer også ofte nogle af de unge, som er flyttet længere væk, og som normalt ikke kan nå at komme mere. Disse onsdage, har særlig fokus på fællesskab, sammenhold, og hvor der er tid til at gøre de ting, vi ikke kan nå på de almindelige åbningsdage. Det er virkelig dage som de unge prioriterer, og det er så hyggeligt at se dem igen, som ikke kommer til hverdag mere. Vi har unge som er flyttet til Fyn eller Jylland, som vi stadig har kontakt med, som besøger os når de kan, og som siger at der mangler Be Free i deres byer!

Aktiviteter

Parkour, basket, fodbold, pannafodbold, breakdance, graffiti, brætspil, kunstworkshops, Unge folkekøkken, events, koncerter, mødested.

Vi oplever en stor synergi mellem vores aktiviteter og det relationsarbejde vi laver. Det at være sammen omkring basketball eller hiphop, sænker barriererne og skaber en åbenhed til de dybe snakke, som gør at vi kan være med til at styrke de unges selvværd og tro på livet, samt praktisk hjælpe dem på denne rejse;-at kunne være der for dem hele vejen rundt!

Hvad der i forskellige perioder bliver vægtet, afhænger af årstid, samarbejder, og ikke mindst foregår det med udgangspunkt i de unges interesser og på deres præmisser. Vi ønsker jo netop at bakke op om de unge, hvis de kommer med idéer og ønsker, at de oplever at få indflydelse og at lykkes.

Hold dig opdateret om vores aktiviteter her:

Befree-Norrebro og Befree-Roskilde

Personlig hjælp:

I Be Free har vi et holistisk syn på mennesker. Derfor ønsker vi videst muligt at kunne være der for dem, på så mange måder som muligt, og selvfølgelig evt. henvise dem videre til læge, psykolog mm. Derfor gør det ingen forskel, om den unge har en drøm om at lave en kunstudstilling, har brug for hjælp til en bolig, har brug for at dele alt det de har været igennem i deres opvækst og få et andet perspektiv på det. Det kan også være at komme ud af misbrug/kriminalitet. Tit oplever vi at vi fungerer som en slags “tolk”, ift at de unge lærer at få en god og konstruktiv kontakt med systemet, uddannelse mm. Det vi oplever er en kæmpe styrke ift. at vi er en frivillig forening, er at vi kan tilbyde at være så fleksible overfor de unge, alle ugens dage og på skæve tidspunkter.

Hvor finder du os?

Vi befinder os primært på Nørrebro, men afvikler stadig events i Roskilde. Hold øje på Facebook med nyheder, aktiviteter og events for både Nørrebro og Roskilde.

Nørrebro

Den Røde Plads ,
Nørrebrogade 208, 2200 København N, Danmark

Roskilde

Musicon ,
Basgangen 5c 4000 Roskilde, Danmark

Hvorfor skal du finde os?

Når forældre skal vælge skole, har et af de største argumenter for at vælge folkeskolen altid været, at man skal vælge den, for at ens barn får mulighed for at møde børn fra den brede befolkning. Men efter folkeskolen, sker der ofte det, at de unge mere og mere i deres ungdoms og videreuddannelse kommer til at gå mere og mere sammen med nogle der ligner dem selv.

Be Free ønsker lige præcis at være et sådan fællesskab “som Folkeskolen”. Vi ønsker at være et fællesskab som netop repræsenterer mangfoldigheden og diversiteten af unge. Et unge fællesskab, hvor du åbent møder nye mennesker; som kommer fra alverdens baggrunde. For det er netop når vi lærer dem at kende, som vi ellers kun taler om, vi får en større forståelse, og fordomme bliver brudt ned. Lige meget om det er ham der er opvokset på Frederiksberg og gået på privatskole, eller i Mjølnerparken.

 

Herudover ønsker vi særligt at inkludere unge, som har fået en hård medfart på livet:

”Unge opfatter sig som unge, før de opfatter sig som udsatte. Derudover bør man tænke på, at udsatte unge ofte vil gå meget langt for at skjule deres sociale problemer, og at de færreste 18-årige tænker på sig selv som ”misbrugere” eller ” hjemløse”. Derfor er det ekstra vigtigt, når man har med unge at gøre, at der findes sociale tilbud, der ikke bruger de ord, men i stedet først og fremmest henvender sig til de unge som unge, der har brug for nogen at tale med og at kunne indgå i aktiviteter sammen med andre unge.” Rådet for socialt udsatte

Ovennævnte tekst, som rådet for socialt udsatte har skrevet, kunne ikke mere præcist fortælle, hvad det lige præcis er Be Free ønsker at være som fællesskab.

 

Vi er et fællesskab for alle unge, da vi netop har erfaret, at unge bare ønsker at vi har lyst til at lære dem at kende, som dem de er, og ikke som en ”hjemløs, kriminel, med misbrugsproblemer eller en diagnose”. Og netop ved at det er alle typer unge, som kommer hos os, har vi også mulighed for at give de udsatte unge, en mulighed for at møde jævnaldrende, som kan være inspiration og rollemodeller for dem, – ligesom vores medarbejdere og frivillige er det. Unge som oplever at blive en del af et fællesskab med medarbejdere og frivillige, som stiller sig selv og deres tid til rådighed, for at de kan lykkes. Nogle der hjælper både i samtale og praktisk med at de får et andet syn på sig selv, lærer at sætte grænser, de kommer i mål med at starte på udd., få en bolig mm. Det er det at vi investerer longterm og fleksibelt ift. tid, at vi rummer dem, selvom de har misset en aftale for 3. gang; – det er det, som gør at det lykkes

Hvad tilbyder vi?

Det at vi inkluderer “alle”, og har et rummeligt fællesskab, er både til berigelse for den “gennemsnitlige” ung, som for den hjemløse. Det nedbryder fordomme, giver nye perspektiver og inspiration til hvordan man også kan leve sit liv; – eller fortæller historien bag. Alt sammen til gensidig berigelse. At det ikke sker af sig selv, er vi meget bevidste om, – og det er jo netop vores fornemmeste opgave at skabe denne kultur, hvor det er muligt at rumme mangfoldigheden og diversiteten. Her betyder det også rigtig meget, at vores aktiviteter kan være en indgang til at være fælles om noget. Hvis du interesserer dig for parkour eller billedkunst, har det ingen betydning, hvilken baggrund du kommer fra, men skaber tværtimod fællesskab om noget fælles tredje, hvor den frivillige er garanten for at det bliver en god oplevelse for alle parter.

Mød os

Dina Lindgreen

Leder
Nørrebro og roskilde

Thomas Jensen

Medarbejder
nørrebro og roskilde

Aron Í Geil

medarbejder
Nørrebro

LANGSIGTET PROJEKT

Et ungefælleskab, der vil noget!

A short description that introduces visitors to your business offerings

At være ung i Mjølnerparken

“Det er ligesom hvis man går i klasse med sin allerbedste ven, og man pludselig bliver flyttet til en anden skole…..”  – Muhammed, 17 år, Mjølnerparken

Forestil dig

Tænk tilbage på, der hvor du voksede op, og de venner du havde. Forestil dig, at du en morgen kom ud i køkkenet for at spise morgenmad, og dine forældre fortalte dig, at alle dem der bor i ulige numre på jeres vej skal flytte. Du ville først tro, at der er sket en fejl, eller at dine forældre har misforstået noget. Du vil måske senere prøve at tænke på, om der er nogle i de ulige numre, der har gjort noget forkert.

Eller som Muhammed beskriver det: At møde op i skolen en mandag morgen og få at vide, at du skal flytte skole og ikke længere kan gå i klasse med din bedste ven og alle de andre klassekammerater, du har gået i klasse med de sidste 8 år. Ikke fordi du har gjort noget galt, men fordi man har valgt, at alle dem med fornavn med M, P, R, og S i klassen, skal flyttes til andre skoler.

Virkeligheden for de unge i Mjølnerparken

Det er sådanne følelser og frustrationer mange af de unge i Mjølnerparken har, efter parallelsamfundspakken blev besluttet med politisk flertal i 2018. 2 ud af 4 gårde er blevet solgt for at få udskiftning i beboersammensætningen. De unge og deres familier, der bor i de to gårde som er blevet solgt, har ingen skyld i, at det er dem der skal flytte; det var bare de 2 gårde der blev valgt.

Hvad tænker de unge om fremtiden i Mjølnerparken?

De står med minderne fra deres barndom om, hvordan det var, til at det nu bliver en helt anden hverdag, både under renoveringen, og når det hele står færdigt, og en masse nye beboere flytter ind.

Det er på denne baggrund, at vi i Be Free laver dette projekt omkring “Unges drømme for Mjølnerparken”. Vi ved, at vi ikke kan ændre de politiske beslutninger, der er taget, men vi vil rigtig gerne være med til, at de unge får mulighed for at få indflydelse og en stemme i det ”nye” Mjølnerparken.

Billeder fra 'Unges Fortællinger' - en del af 'Identitetsskabende Kunst'

Fra 2021 til 2024 har vi særligt fokus på de unge fra Mjølnerparken(MP), hvor vi er projektejer i et partnerskab med 20 samarbejdspartnere til at lave et projekt, “Identitetsskabende kunst”, med udgangpunkt i de unges egne fortællinger om det at vokse op i MP. Målgruppen er her unge mellem 15-25 år, som bor eller har tilhørsforhold til Mjølnerparken.

Tak for støtten

Logo lavet af Fisnik Lajqi

Vi har fået tilsagn fra Kulturstyrelsen, læs mere om det her.

Vi har også fået tilsagn af Augustinus fonden.

Vi har også fået tilsagn af socialstyrelsen.

Fakta

Her er lidt fakta om Be Free

FRIVILLIGE​
MØDESTEDER​
AKTIVITETER

Dialog skaber

Nedbrydelse eller opbyggelse

Vi hjælper unge med at få en forståelse af dem selv udfra deres egen præferencer.

fællesskab skaber

livsduelighed

Vores metodik er meget præget af fællesskab, under arbejdet med den unge laver vi forskellige aktiviteter der udvikler såvel selvværd som sociale kompentencer.